Coaching på et specifikt emne

Coaching er en meget effektiv måde at komme videre med konkrete emner - store som små - som man ikke rigtig kan overskue eller som man bare ikke kan få taget hul på.
I coachingen afklarer vi, hvad der er kernen i problemstillingen. Vi finder ud af, hvor du gerne vil hen, og hvordan du kommer derhen. Du bliver støttet og udfordret til at sætte konkrete og realistiske mål, der passer netop til dig, og i at finde motivationen, så du bedst muligt når i mål.
Eksempler på emner man kan blive coachet på:
- Livsstil - Motion/sundhed/vægttab (fx Jeg vil gerne i gang med at løbe og spise mere sundt, men kan ikke motivere migselv til at komme igang)
- Arbejde (fx Jeg er ikke glad for mit arbejde nu - men hvad vil jeg egentlig? Vil jeg kæmpe for, at det bliver godt, der hvor jeg er, eller skal jeg finde noget andet - og i så fald hvad skal det være?)
- Nærvær/tid/balance i hverdagen (fx Jeg vil gerne have mere balance i hverdagen. Jeg føler ikke, jeg når de ting der er vigtige for mig, og jeg glemmer tit at være nærværende)
- Relationer - Parforhold/familie/single (fx Jeg er ikke glad i mit parforhold. Det hele går op i rutiner og hverdag, og der er nødt til at ske noget nyt. Eller: Jeg har det svært med svigerfamilien. Hvordan skal jeg håndtere det?)
- Glæde og energi (fx Jeg vil gerne have mere glæde og energi i mit liv)
- Konflikter og kommunikation (fx Jeg har svært ved at komme igennem med mine ideer og blive hørt. Jeg bliver også tit misforstået og får konflikter med andre. Hvordan ændrer jeg det?)
- Bedre til at sige min mening (fx Jeg vil gerne være bedre til at lytte til migselv, og til at sige min mening - også til at sige "nej")
- Selvtillid (fx I bestemte situationer er det, som om jeg mister selvtilliden - jeg fokuserer kun på alt det, jeg ikke kan. Det gør det svært for mig)
- Drømme (fx Jeg har en drøm om at gøre noget nyt - men jeg kan ikke overskue, hvordan jeg skal få taget hul på det - og har jeg overhovedet modet til det?)