Psykoterapi
Terapi er helende, personlig udvikling, som giver større indre ro, styrke og tilfredshed.
I psykoterapien arbejdes dybere end i coachingen. Man heler gamle sår og mønstre, så man kan blive fri af dem, og dermed bliver fri til at leve livet mere helt og tilfredsstillende.
Men terapi handler også om at lære at leve mere i NU´et og at tage ansvar for det liv, man lever. Da livet får dybde og retning ved at ane sine potentialer og livsdrømme, arbejdes der i terapi derfor både med fortid, nutid og fremtid.
Terapi handler også om at få balanceret alle de mange facetter, vi består af.
Alle de sider, som vi ikke vil være ved og fortrænger, styrer os ubevidst i vores daglige liv.
Når vi ser dem i øjnene og accepterer flere sider af os selv, bliver vi mere hele og frie til at
være dem, vi dybest inde er.
Terapi kan derfor både være en kortere proces, hvor bestemte emner bearbejdes, og det kan være en livslangs udviklingsrejse,
som fører os tættere på, det unikke menneske vi hver især er.
"Det bedste du kan gøre for dig selv, er at blive god til at være dig.."
Typiske emner i terapi:
Selvværd, ensomhed og sårbarhed.
Præstationsangst.
Kærlighed og parforhold.
Jordforbindelse. Indre styrke. Meningen med det hele.
Liv og død. Smerte og sorg. Frihed og ansvar.
Barndommens sår og styrker.
Traumer. Det psykiske aspekt af kropssymptomer og sygdom.
Terapi hos NewPerspective:
Jeg har en helhedsorienteret tilgang til det terapeutiske arbejde, idet jeg tror på, at der er en dyb sammenhæng mellem psyke, krop og sjæl. Jeg arbejder både kropsligt og mentalt.
Jeg arbejder blandt andet kognitivt med tanker, følelser og adfærd. Systemisk med dine relationer til andre mennesker, psykodynamisk med at hele sårene fra barndommen, eksistentielt med grundvilkårene som menneske, humanistisk med dine potentialer og drømme og transpersonligt med de mere ubevidste sjælelige lag; alt efter hvad du har brug for.
Jeg bruger mange forskellige teknikker i mit arbejde, alt efter hvad der passer til dig. Blandt andet drømmearbejde, tegneterapi, mindfulness og at gestalte og eksternalisere dine indre billeder og roller.
Terapien tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og den former sig alt efter, hvad du har behov for. Al terapi foregår i en nærværende og empatisk atmosphere med fokus på, at du skal føle sig styrket og mere hel.
Hvem kan bruge det?
Terapi er godt for alle, der gerne vil udvikle sig og heles på et dybere plan.
Jeg kan desværre ikke tilbyde terapi til personer med misbrug eller psykisk sygdom.