Værdi coaching
Kender du dine livsværdier og er du bevidst om dem i din dagligdag?
Hvad er vigtigst for dig i livet? Nærvær, frihed, kærlighed, karierre, tryghed, passion, familie, udfordringer, personlig udvikling eller...
Livsværdier er individuelle og noget af det, der danner kernen i den du er. Hvis du lever i overensstemmelse med dine livsværdier forøger det din livskvalitet. Det skaber ro og balance og det styrker din evne til at træffe valg i livet. Det giver en tilfredshed over at være i gang med at leve det liv, man gerne vil leve.
Omvendt, hvis man ikke er sig bevidst om sine værdier, kan man opleve savn og længsel efter noget væsentligt, f.eks. i parforholdet, arbejdslivet eller fritidslivet, ofte uden at kunne pege på, hvad det er man savner og længes efter. Derfor er det vigtigt at kende sine livsværdier og være bevidst om dem i dagligdagen. Det er vigtigt for evnen til at prioritere de mange valg, vi konstant stilles overfor.
Coaching er et effektivt værktøj til at kortlægge sine livsværdier. Det er en dybdegående proces, der skaber afklaring og bevidsthed om ens livsværdier, og det øger motivationen for at søge mod et mere værdifuldt liv.